Søg
Close this search box.

betalingskort

Har du gode kort på hånden?

I dag har langt de fleste mennesker et eller flere betalingskort.

Med et betalingskort i hånden slipper du for at passe på kontanter, og du kan bruge kortet, når du køber ind, går på restaurant og
handler på internettet. Og det gælder, uanset om dit kort er et betalingskort, hvor betalingerne fratrækkes din konto med
det samme eller et kreditkort med periodevis afregning.

Mange betalingskort kan også bruges, når du rejser til udlandet. Og nogle af dem giver dig oven i købet sikkerhed med på rejsen
i form af forsikringer og andre fordele.

Udvalget af betalingskort er stort. Kunsten er at vælge det eller de kort, som passer til dig og dine behov. I Hvidbjerg Bank har vi overblikket.
Så kig forbi, hvis du vil have råd og vejledning.

Vil du have et godt hævekort?
Så skal du vælge Hvidbjerg Banks hævekort.

Fakta og fordele ved Hvidbjerg Banks hævekort

  • Kortet er et betalingskort, som er tilknyttet din lønkonto.
  • Der er dækningskontrol, så du kan ikke lave overtræk.
  • I Hvidbjerg Banks pengeautomater kan du på bankdage i dagtimerne hæve op til 10.000 kr. dagligt – og ellers op til 6.000 kr. 

Priser for Hvidbjerg Banks hævekort, kan du finde HER.

Vil du have danskernes favoritkort?
Så skal du vælge Dankortet, der kan bruges som hævekort og betalingskort i restauranter og forretninger overalt i Danmark.

Fakta og fordele ved Dankort

  • Kortet er et betalingskort.
  • Kortet kan kun bruges i Danmark – ikke i udlandet.
  • Kortet kan kun bruges i danske internetbutikker – ikke i udenlandske.
  • Du kan hæve penge på kortet i alle danske banker og pengeautomater.
  • Når du betaler med kortet, hæves pengene på din konto senest dagen efter.
  • Du kan altid hæve op til 2.000 kr. om dagen i pengeautomater. I Hvidbjerg Banks egne pengeautomater kan du på bankdage hæve op til 10.000 kr. i dagtimerne – og ellers op til 6.000 kr.
  • Der er ingen beløbsgrænse, hvis du bruger kortet i butikker.

Vi tilbyder nu Dankort som kontaktløst kort med indbygget chip som gør, at du kan betale med kortet, uden at det skal i terminalen. Det gør betaling både hurtigere og nemmere.

Sikker nethandel med VISA/Dankort
Klik her for information og oprettelse af sikkerhedskode som du skal anvende, når du handler med dit dankort hos internetforretninger. 

Klik her for oversigt over dine muligheder for at få tilbageført en Dankort-betaling ved fjernsalg.

Priser for Dankort, kan du finde HER.

Vil du have Danmarks mest populære betalingskort?
Så skal du vælge VISA/Dankort, som blev lanceret i 1988 og i dag er udstedt i flere end 3 millioner eksemplarer.

Fakta og fordele ved VISA/Dankort

  • Kortet er et betalingskort.
  • Kortet kan både bruges i Danmark og i resten af verden.
  • Kortet kan både bruges i danske og udenlandske internetbutikker.
  • Du kan hæve penge på kortet i alle danske banker og pengeautomater.
  • Når du betaler med kortet, hæves pengene på din konto i løbet af få dage.
  • I Danmark kan du hæve op til 2.000 kr. om dagen i pengeautomater. I Hvidbjerg Banks egne pengeautomater kan du på bankdage hæve op til 10.000 kr. i dagtimerne – og ellers op til 6.000 kr.
  • I udlandet kan du maksimalt hæve 2.000 kr. om dagen eller 25.000 kr. inden for 14 dage. Handel på udenlandske hjemmesider tæller med. 
  • Kortet kan bruges over 24 millioner steder i mere end 150 lande.
  • Kortet kan bruges i ca. 1 million pengeautomater verden over.
  • Det er muligt at bruge Apple Pay med dette kort.
  • Det er muligt at bruge Google Pay med dette kort.

Vi tilbyder nu VISA/Dankort som kontaktløst kort med indbygget chip, som gør, at du kan betale med kortet, uden at det skal i terminalen. Det gør både betaling hurtigere og nemmere.

Sikker nethandel med VISA/Dankort
Klik her for information og oprettelse af sikkerhedskode til brug hos internetforretninger,
der benytter “Verified by VISA”.

Klik her for oversigt over dine muligheder for at få tilbageført en VISA-betaling ved fjernsalg.. 

Priser for Visa/Dankort, kan du finde HER.

Omregningskurser ved brug i udlandet
Europæiske valutaer offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser
Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares hos Nets tillagt 1,00 %.

Øvrige valutaer offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser
Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares hos Nets tillagt 1,50 %.

Vil du have verdens mest accepterede betalingskort?
Så skal du vælge MasterCard, som giver dig mulighed for at betale mere end 29 millioner steder over hele verden.

Mange vælger MasterCard som deres betalingskort nummer to. Dels er det rart – særligt, hvis man er i udlandet – at have to betalingskort ved hånden i tilfælde af, at det ene ikke virker eller ikke kan accepteres på betalingsstedet. Dels er det betryggende at vide, at man stadig har et betalingskort, hvis det andet går tabt eller bliver stjålet.   

Dertil kommer, at der for flere MasterCard betalingskort er tilknyttet en række gode fordele i form af f.eks. rabatprogram og rejseforsikringspakke.

Der kan også bruges Apple Pay eller Google Pay til dit MasterCard

Mastercard rejseforsikring & Coronavirus
Du kan læse mere om hvordan du skal forholde dig i forhold til MasterCards med tilhørende forsikringsprodukter.

Debetkort 

MasterCard Young
Til børn og unge fra 7 – 17 år tilbyder vi et gratis MasterCard Young, der er et betalingskort uden mulighed for kredit. Du kan derfor kun bruge det beløb, der står på din konto. Kortet kan benyttes i fysiske forretninger og i pengeautomater, men ikke til nethandel. Få mere at vide om MasterCard Young.

Grænsen for udbetaling er 1.000 kr.

MasterCard Standard Debit
Til unge over 13 år tilbyder vi MasterCard Standard Debit, som er et betalingskort uden mulighed for kredit. Du kan derfor kun bruge det beløb, der står på din konto. Få mere at vide om MasterCard Standard Debit. 

Grænsen for udbetaling er 5.000 kr.

Kreditkort
I Hvidbjerg Bank kan du vælge mellem MasterCard Standard, MasterCard Guld og MasterCard Platinum, som er kreditkort, der alle giver dig op til 42 dages rentefri kredit. Kreditkort forudsætter godkendelse ved normal kreditvurdering.

MasterCard Standard
Et godt kort i hverdagen. Kan benyttes i det lokale supermarked og i resten af verden. Med rentefri kredit og attraktive rabatter. Få mere at vide om MasterCard Standard. 

Grænsen for udbetaling er 3.000 kr.

MasterCard Guld
Et eksklusivt kort. Med rentefri kredit, rejseforsikringer og attraktive rabatter. Få mere at vide om MasterCard Guld. Du kan forlænge rejseperioden, hvis din rejse er længere end 60 dage. Du har også mulighed for at udvide afbestillingssummen. 

Tilkøb rejse- og afbestillingsforsikring

Grænsen for udbetaling er 6.000 kr.

MasterCard Platinum
Eksklusivt kort forbeholdt de få. Med rentefri kredit, rejseforsikringer og attraktive rabatter. Få mere at vide om MasterCard Platinum. Du kan forlænge rejseperioden, hvis din rejse er længere end 60 dage. Du har også mulighed for at udvide afbestillingssummen.

Tilkøb rejse- og afbestillingsforsikring 

Grænsen for udbetaling er 10.000 kr.

Sikker nethandel med MasterCard
Klik her for information og oprettelse af sikkerhedskode til brug hos internetforretninger,

der benytter “MasterCard SecureCode”.

Priser for Mastercard, kan du finde HER.

Valutakurser 
Omregningskurs ved brug i udlandet

Europæiske valutaer offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares hos Nets tillagt 1,50 %.

Andre valutaer offentliggjort på www.nets.eu/valutakurser Valutakurs på bankdagen før transaktionen cleares hos Nets tillagt 2,00 %.
Undtagelser kan forekomme.

Mastercard beregner sig et tillæg på 0,17 % for europæiske valutaer og et tillæg på 0,90 % for andre valutaer.

Skal dit betalingskort være noget helt specielt?
Så vær kreativ allerede i dag – gør dit Dankort, dit VISA/Dankort eller dit MasterCard Standard Debit personligt og unikt med et foto – f.eks. af dig selv, din hund eller noget helt andet, som lige er dig.

Mulighederne er mange. Du bestemmer selv. Bare du læser, accepterer og følger betingelserne, når du bestiller. 

Klik her for bestilling og følg vejledningen. Så får du dit nye specialdesignede betalingskort med posten i løbet af ca. 14 dage.

Bemærk, at når du bestiller og designer et nyt betalingskort, beholder du pinkoden fra dit nuværende kort.

Vi opkræver et gebyr for personlige kort i henhold til vor prisliste.

Skal dit kort spærres?
Det er meget vigtigt, at du straks sørger for, at dit betalings- eller kreditkort bliver spærret, hvis du oplever følgende:

  • Dit kort er blevet stjålet.
  • Dit kort er blevet væk.
  • Du har mistanke om, at nogen har afluret din pinkode.
  • Du har mistanke om, at dit kort bliver misbrugt. 

Sådan spærrer du dine kort
Du kan nemt og hurtigt spærre dine kort i Netbank eller Mobilbank. På dit MasterCard kan du desuden begrænse risikoen for misbrug med ‘Geografisk sikkerhed’. 

Inden for Hvidbjerg Banks åbningstid kan du ringe til Hvidbjerg Bank på telefon 96 95 52 00. Det gælder, uanset hvilket kredit- eller betalingskort det drejer sig om. Oplys dit kortnummer, kontonummer eller CPR-nummer. Herefter bliver dit kort straks spærret.

Uden for Hvidbjerg Banks åbningstid, og når det drejer sig om Hvidbjerg Bank hævekort, Dankort og VISA/Dankort, kan du ringe til Nets på telefon 44 89 29 29. Oplys dit kortnummer, kontonummer eller CPR-nummer, og at du er Hvidbjerg Bank-kunde. Herefter bliver dit kort straks spærret.

Uden for Hvidbjerg Banks åbningstid, og når det drejer sig om MasterCard, kan du ringe til Nets på telefon 44 89 27 50. Oplys dit kortnummer, kontonummer eller CPR-nummer, og at du er Hvidbjerg Bank-kunde. Herefter bliver dit kort straks spærret.

Indsigelser på korttransaktioner
Du kan gøre indsigelse, hvis du f.eks. 

  • opdager korttransaktioner på din konto, du ikke kan vedkende dig 
  • ser at dit kort er anvendt to gange til samme betaling 
  • ikke har modtaget varer eller services, som du har betalt med dit kort

Inden du opretter en indsigelse, skal du altid selv søge at løse problemet med den forretning, du har handlet med. Kan problemet ikke løses med forretningen, skal du oprette din indsigelse ved at benytte linket Min indsigelse

Vær opmærksom på, at indsigelsen skal ske omgående for at undgå at sagen forældes. I henhold til vor prisliste vil du blive opkrævet et gebyr, hvis du ikke får medhold i indsigelsen.

Når du opretter ‘Min indsigelse’ vises et nyt skærmbillede, hvor du skal legitimere dig med kortnummer, CPR-nr. og NemID. Indsigelsen opbygges via svar på  en række spørgsmål om den konkrete årsag og med fornøden dokumentation, så sagen kan behandles.

Når sagen er behandlet vil du efterfølgende blive kontaktet af banken.

I pengeautomat
Hvis en udbetaling eller indbetaling fejler i en KONTANTEN pengeautomat, skal du som kunde i Hvidbjerg Bank udfylde indsigelsesformularen, som kan findes HER

Hvis du er kunde i et andet pengeinstitut, som ikke er med i samarbejdet, skal du kontakte dit eget pengeinstitut.

Skulle uheldet være ude
Her finder du en guide og gode råd til, hvordan du skal forholde dig i tilfælde af svindel.

Hent vejledningen her.

HURUP
Bredgade 136
7760 Hurup
Tlf. 9695 5240

1 of 5

HVIDBJERG
Østergade 2
7790 Thyholm
Tlf. 9695 5200

2 of 5

STRUER
Toldbodstræde 10
7600 Struer
Tlf. 9695 5250

3 of 5

HOLSTEBRO
Lavhedevej 48A
7500 Holstebro
Tlf. 9695 5300

4 of 5

VIBORG
Vævervej 5
8800 Viborg
Tlf. 9695 5330

5 of 5

Fem dedikerede lokale filialer

Som kunde i Hvidbjerg Bank er der aldrig lang vej at køre for at besøge banken.
Vi er tæt på dig – og hos os har du fx. også det direkte telefonnummer på din egen rådgiver.