Søg
Close this search box.

Nyheder

Særligt kundetilbud på lokalhistorisk bogudgivelse

Det er sjældent, nogen sætter sig ned og tegner et kærligt-kritisk portræt af det nordvestjyske område – set med barnets og den unges øjne.

Det har direktør Henrik Egede gjort. Han er, som en fremmed, vokset op i Hvidbjerg og Struer, i årene 1959-1977. Han kalder selv sin opvækst en “tidslomme”. 

I en ny bog – Heldig kan man være – tegner Henrik et usædvanligt, emotionelt portræt af den nordvestjyske tidslomme. De positive værdier at tage med var robusthed og ordholdenhed. Mere vanskeligt var det med nordvestjysk ordknaphed og underforståelse. “Det spiller ikke, når man kommer ud i den store verden. De værdier må du justere og lægge fra dig i en verden, hvor ikke alt er givet på forhånd”, siger 62-årige Henrik Egede i dag.

Henrik Egede skrev sin bog i corona-lockdown – og vil gerne dele de billeder, han som barn havde af Hvidbjerg og Struer. “Hvis ingen gør det, så går det hele jo i glemmebogen. Både jeg og andre har brug for at reflektere over, hvordan vi er blevet dem, vi er. Hvad der var i vores opvækst og hvad der ikke var”.  

Hvidbjerg Bank og Sparinvest har støttet udgivelsen. 

Det er lykkedes Hvidbjerg Bank at lave en rigtig fin aftale med forfatter Henrik Egede, så vi kan tilbyde bogen til en helt særlig pris til bankens kunder.

Prisen er 200,- kr. og bogen kan allerede nu købes i alle bankens afdelinger.”