Nyheder

Fra d. 21. september lukker vi for adgangen til vores gamle netbank

Du vil fra den 21. september opleve, at du ikke længere kan tilgå den gamle netbank fra vores hjemmeside.

Du vil fra den 21. september opleve, at du ikke længere kan tilgå den gamle netbank fra vores hjemmeside. Du skal derfor til at bruge vores nye netbank.

Vores nye netbank har de funktioner, du kender fra den gamle, men er i et nyt design, som skal give dig en forbedret brugeroplevelse. Den nye netbank gør det også lettere og hurtigere for dig at bruge netbanken fra din mobiltelefon.

Du har den seneste periode haft mulighed for at lære vores nye netbank at kende, mens vi løbende har udviklet den og tilføjet flere funktioner. Vi er nu så langt med udviklingen af den nye netbank, at den kan afløse den gamle. Vi lukker derfor for adgangen til den gamle netbank mandag den 21. september.

 Hvis du ikke er blevet vant til at bruge den nye netbank endnu, kan du være ganske rolig. Vi har nemlig lavet vejledninger, som du kan bruge, når du måske skal bruge netbanken for første gang eller hvis du ikke kan finde din foretrukne funktion. Hvis du oplever problemer med vores nye netbank eller har spørgsmål, kan du naturligvis også ringe eller skrive til os.

Vi sidder klar til at hjælpe dig godt i gang med vores nye netbank.