Søg
Close this search box.

Nyheder

Flytter du hjemmefra uden forsikring? Så er du ikke alene

Undersøgelser viser, at over en femtedel af unge ikke har styr på forskringen, når de flytter hjemmefra. Eksperter mener,
at det skyldes tre væsentlige misforståelser, og det kan desværre blive dyrt, hvis uheldet er ude.
Forældrenes forsikring stopper som regel med at dække den unge i familien, når alle flyttekasserne er pakket, og studierne skal begynde. Sidste studieår havde hele 22 procent af unge fra 16 til 30 år ikke styr på deres forsikring eller dækning ifølge en undersøgelse, som YouGov gennemførte for Privatsikring.

Det bekymrer Rasmus Karlsen, produktspecialist hos Privatsikring, som har kigget efter
årsagen og derfor har et bud på, hvad den manglende dækning kan skyldes:

”Det er en kæmpestor omvæltning at flytte hjemmefra, starte sit eget liv og måske tage hul på studier med nye pligter og nye venner. Der er nok at se til, og det er ikke så overraskende, at forsikringsforholdene kommer i anden række. Det er dog mit indtryk, at der derudover er nogle misforståelser, som også kan spille ind.”

Rasmus peger på tre ting, som i hans optik kan være medvirkende til, at en stor del af de unge ikke får pakket en forsikring med i flyttelæsset.

”For det første tror unge, at forsikringer er svære og forstå og besværligt at få etableret. For det andet undervurderer de ofte, hvor store værdier de egentlig råder over. Og for det tredje har mange en idé om, at det er voldsomt dyrt at være tilstrækkelig dækket af en forsikring. De tre ting har ikke
rigtig hold i virkeligheden, og derfor er det vigtigt at bruge lidt tid på at få misforståelserne manet i jorden.”

Lige så nemt som onlineshopping
I dag har mange forsikringsselskaber strømlinet deres produkter og deres websites. Det er lige så nemt som alle mulige andre typer
webhandel, og man kan købe en forsikring på et par minutter. Først skal forældrenes forsikring dog lige tjekkes.

”De fleste forsikringer stopper, når man flytter hjemmefra, men enkelte dækker dog op til en vis alder. Derfor skal du lige tjekke dine forældres forsikringer først, så du ikke er dobbelt dækket. Derefter tager det kun et øjeblik at sammenligne priser og vælge den forsikring, der passer behovet bedst,” fastslår produktspecialist Rasmus.

Du har flere værdier, end du tror
En MacBook, en iPhone, måske nogle smykker, et dyrt ur, møbler, bøger, tøj. De fleste unge råder over større værdier, end de tror, og ved tyveri, hærværk eller brand kan det blive meget kostbart at anskaffe tingene igen, hvis ikke forsikringen dækker tabet. Og der skal også være penge at betale med, hvis man selv kommer til at ødelægge noget hos andre.

Rasmus: ”En indboforsikring med indbygget ansvarsforsikring dækker de fleste hændelser og medvirker til, at du ikke skal spare mange penge sammen
eller låne penge til nyanskaffelser, hvis uheldet er ude. I dag kan de færreste undvære ting som mobil, computer og studiebøger særligt længe,
og så gør det en stor forskel at få en erstatning fra forsikringsselskabet i forhold til selv at skaffe pengene.”

Basale forsikringer holder prisen nede
Endelig er der det med prisen. Mange unge har et stramt budget, og her anbefaler Rasmus Karlsen fra Privatsikring, at man som ung kun vælger de nødvendige basisforsikringer som en indboforsikring med ansvarsforsikring kombineret med en ulykkesforsikring. Så er man allerede godt dækket ind.

”Det er vigtigt at have forsikringen i orden, men du skal heller ikke være dækket ud over det nødvendige. Jeg vil anbefale ulykkesforsikringen som supplement til indboforsikring, fordi den kan dække tandskader, hvis man falder på cyklen på vej til undervisning, eller hvis man
kommer til skade på skituren eller på en ridetur. Begge dele kan blive kostbare uden ulykkesforsikringen,” fastslår Rasmus.

Selv om der på det seneste har været lagt en dæmper på rejser til udlandet, så er der ved at komme gang i rejseaktiviteten igen, og så giver det
god mening med en rejseforsikring. Det er aldrig rart at blive ramt af sygdom eller uheld i udlandet, men her kan rejseforsikringen
træde til, så man ikke strander i udlandet eller skal betale dyrt for behandling.

Undersøg markedet, før du beslutter dig
Hos Privatsikring vil produktspecialist Rasmus gerne slå til lyd for, at det er nemt og overkommeligt at blive dækket som ung, og at det kan blive dyrt,
hvis man oplever tyveri, brand eller uheld uden at have forsikringen på plads. Han opsummerer, hvad man i hans øjne har brug for:

”Indboforsikring, ulykkesforsikring og rejseforsikring bør alle unge som minimum pakke i flyttekassen sammen sengetøj, kaffekopper, bøger og lamper. Hos Privatsikring har vi pakket de tre ting i en samlet Studieforsikring for at gøre det ekstra nemt, og jeg vil gerne opfordre alle unge til at sammenligne pris og
dækning hos os og de andre forsikringsselskaber, så de kan blive dækket bedst muligt på studiet, i fritiden og på deres rejser.”

Bliv godt forsikret for kun 641 kroner i kvartalet

Hvidbjerg Bank tilbyder sammen med Privatsikring en studieforsikring der omfatter indboforsikring, ulykkesforsikring
og verdensrejsedækning for 641 kroner i kvartalet inklusive alle afgifter og gebyrer (2020-priser).