Coronavirus: Hvordan mindsker vi risikoen for smittespredning

 

Opdateret 17. marts 2020

I lyset af regeringens seneste udmeldinger indfører Hvidbjerg Bank nye anbefalinger for kundemøder og besøg i banken – alt sammen for at mindske risikoen for spredning af COVID-19 (coronavirus).

Vi følger udviklingen tæt og retter os løbende efter myndighedernes anbefalinger og retningslinjer
Det betyder rigtigt meget for os, at medarbejdere, kunder og samarbejdspartneres sikkerhed og helbred tages alvorligt og gør derfor, hvad vi kan, for at reducere risikoen for spredning af Covid-19.

Vi følger regeringens opfordring til at sende så mange medarbejdere hjem som muligt. For at mindske smitterisikoen for båder kunder og medarbejdere vil der kun vil være fysisk adgang til banken, såfremt det er strengt nødvendigt.
Det vil sige at vi fra den 13. marts har lukket kasserne i alle vores afdelinger, men der kan stadig hæves penge i automaterne.

Vi har stadig åbent

Nogle medarbejdere er i banken og andre arbejder hjemmefra.
Vi står selvfølgelig alle sammen stadig klar til at hjælpe dig, så har du brug for at tale med en rådgiver, er der flere muligheder for at tage kontakt:

- Du kan kontakte din rådgiver direkte på telefon eller mail. Du kan finde din rådgivers kontaktoplysninger på www.hvidbjergbank.dk
- Du kan holde et onlinemøde
- Du kan ringe til vores hovednummer på tlf. 96 95 52 00 alle dage mellem kl. 8.30 og 16.00
- Du kan sende en mail til vores hovedmail på post@hvidbjergbank.dk 


Ventetid på telefonen kan forekomme
Situationen betyder, at der i øjeblikket er mange kunder, der ringer til os, og du kan derfor opleve ventetid. Vi beklager og vil betjene dig, så hurtigt det er muligt.

Afholdelse af generalforsamling
Som tidligere meddelt har Hvidbjerg Bank ændret i tingene omkring afholdelse af årets generalforsamling. Vores ordinære generalforsamling afholdes som planlagt, men vi tager vores forholdsregler. Se hvordan på vores hjemmeside her.

Er du i udlandet, eller har du bestilt en rejse?
Har du et Mastercard med rejseforsikring, kan du se, hvordan du er dækket her
Ellers kan du se Privatsikrings dækning her 

Følg udviklingen på vores hjemmeside

Vi vil fremadrettet opdatere med nyheder om den aktuelle situation på bankens Facebook og hjemmeside www.hvidbjergbank.dk

Vi takker for din forståelse.



 

Tilmeld nyhedsbrev

Få de seneste nyheder fra banken i din indbakke.

Find medarbejder

Det er ganske enkelt.