Løft sløret for hvad du bruger dine penge på
Følg dit forbrugsmønster måned for månedNy løsning i din Netbank giver dig overblik over dit forbrugsmønster.
Med Forbrugsoverblik i Netbank får du et detaljeret grafisk overblik over dit og familiens forbrugsmønster.
Automatisk kategorisering af forbruget
Dine posteringer bliver automatisk kategoriseret i 8 kategorier:
Bolig, Fritidshus, Transport, Øvrige faste udgifter, Husholdning, Fritid og fornøjelse, Andre udgifter og Ikke kategoriseret.
Et detaljeret overblik over forbruget
Hver kategori indeholder underkategorier, så det bliver muligt at få et detaljeret overblik over dit eller familiens forbrug. Du kan fx på detaljeniveau se, hvor mange penge der bliver brugt på variable udgifter som take-away, benzin eller tøj, sko og accessories. Med bare få klik kan du få detaljer om en specifik konto, kategori eller udgift. Automatisk kategorisering sikrer, at du ikke misser noget, og ved præcis, hvor dine penge ryger hen.
Grafer gør det nemt at se mønstret i forbruget
Grafer i Forbrugsoverblik visualiserer dit eller familiens forbrug og gør det nemt at se mønstre i forbruget.

Få et samlet overblik over familiens samlede forbrug
Med forbrugsoverblik kan du se forbruget på én konto eller det samlede forbrug på tværs af flere konti på én gang. Du kan dermed få et overblik over familiens samlede forbrug.
Sammenlign og se forbrug over tid
Det er muligt at se dine posteringer to år tilbage, så du kan sammenligne og se dit og familiens forbrug over tid.

Det er også muligt at sammenligne udgifter og indtægter og få et billede af, om du lever over eller under evne.

Forbereder dig til møde med din bankrådgiver
Forbrugsoverblik skal give dig indsigt og overblik over dit og familiens forbrug, derfor kan du med fordel bruge Forbrugsoverblik som forberedelse til møde med din bankrådgiver.
Hvor finder du Forbrugsoverblik i Netbank
Forbrugsoverblik har en selvstændig fane i Netbank under "Konto og posteringer" som hedder "Forbrugsoverblik". Kategorien vises også på den normale posteringsoversigt i Netbank.
Læs om "Kom godt i gang med Forbrugsoverblik"
Se oftest stillede "Spørgsmål og svar"
Udskriv
